Høreapparater holder hjernen i gang

Læsetid:
by Audika
01-01-01

Den måske vigtigste ting, man kan gøre for at holde hjernen i gang, når man bliver ældre, er forsat at indgå i sociale aktiviteter. En sund hørelse spiller en central rolle, når det handler om at være forbundet med mennesker og verden omkring dig. Når et ubehandlet høretab forstyrrer evnen til at være nærværende og tilstede til sociale arrangementer, øger det risikoen for at udvikle aldersrelaterede udfordringer, som for eksempel glemsomhed. Der er heldigvis forholdsregler, man kan tage for at holde følgevirkninger på afstand og opretholde en god og sund hørelse.

Tænk først på hjernen

Hvad er egentlig sammenhængen mellem sund hørelse og hjernen? At høre starter i hjernen. Ørerne opfanger lyden, men det er hjernen, der fortolker den. Det er i hjernen, at lydbølger bliver til lyde, som du forstår og genkender. Hjernen bruger også informationen fra ørerne til at orienterer dig om, hvilken retning lyden kommer fra. Disse processer hjælper dig med at fokusere på talelyde fra en samtale og samtidig blokere uønsket støj.

Når man har et ubehandlet høretab, bliver lydsignaler, som ørerne sender videre til hjernen, forstyrret. Det betyder, at hjernen ikke modtager alle de lydinformationer, den har brug for, for at give mening til lyden. Hjernen er derfor på overarbejde for at udfylde hullerne i lydbilledet, og det kræver ekstra meget energi. Det kan medvirke til en følelse af frustration og mindre overskud end sædvanligt. Det kan yderligere i nogle tilfælde føre til, at man trækker sig fra de sociale aktiviteter, som er så vigtige for at stimulere hjernen og opretholde en sund hørelse.

Læs mere her.

Undgå risikoen for følgevirkninger – brug høreapparater

Undersøgelser viser en forbindelse mellem ubehandlet høretab og øget risiko for aldersrelaterede problemer, som for eksempel glemsomhed og demens*. Yderligere forbindes ubehandlet høretab med social isolation og depression, fordi man får sværere ved at følge med i samtaler og derfor trækker sig tilbage. Man allokerer alt den energi, man har, til at kunne følge med i samtaler, og det efterlader mindre energi til andre funktioner – som eksempelvis at huske. Mennesker med et ubehandlet høretab har derfor større risiko for kognitive følgevirkninger end mennesker med normal hørelse og behandlet høretab. 

Tag ansvar for din egen hørelse

Et behandlet høretab kan reducere risikoen for kognitive og andre følgevirkninger, hvis man bruger sine høreapparater aktivt hver dag. I et større studie publiceret i tidsskriftet Journal of the American Geriatrics Society, kunne forskere konkludere, at mennesker med et behandlet høretab, som samtidig var socialt aktive, havde samme risiko for at udvikle kognitive problemer som mennesker med normal hørelse*. Forskerne mener, at evnen til at høre har en positiv indvirkning på humør og social interaktion, da det hjælper med at stimulere hjernen og holde den i gang.

Find din nærmeste høreklinik her eller ring til os på 70 400 200.

*Hélène Amieva, “Self-Reported Hearing Loss: Hearing Aids and Cognitive Decline in Elderly Adults: A 25-year Study," Journal of the American Geriatrics Society. 

 

0 kommentar

Comments