Sådan renser du dine ører

23 juli 2017

Mange har en tendens til at rense ører ofte, fordi det føles rart, og de gerne vil have rene øre. Men det er faktisk slet ikke nødvendigt. Ørevoks er naturligt, nødvendigt og tjener mange formål. Det er et naturligt smøremiddel, som beskytter den følsomme hud i ørekanalen mod skidt, bakterier og fremmede objekter fra at nå trommehinden. Du behøver derfor slet ikke at rense dine øre, da de er selvrensende. Huden i øregangene vokser udad. Det betyder, at huden skubber voks, døde hudceller og alt, hvad voksen har klistret sig til, ud. Det, at tygge og gabe hjælper også til, at voksen flytter sig ud af øret.

Men jeg vil gerne reducere mit ørevoks, så hvordan får jeg det ud?

Øret producerer generelt kun den mængde voks, som det behøver. Hvis du finder det nødvendigt at rense ører, skal du ikke stikke noget ind i øret, som er mindre end din albue. Brug en vaskeklud til at fjerne ørevoks fra det ydre øre, men anvend ikke vatpinde.

Alle eksperter er enige; at bruge vatpinde er en virkelig dårlig idé. De virker måske bløde, men de er lavet af kunstige fibre, som kan skramme og give infektioner i det indre øre. Men ikke nok med det. Når du putter noget ind i øregangen, er der chance for at skubbe ørevoks og døde hudceller længere ind i ørerne, hvilket kan bidrage til at blokere øregangen, så lyd har svært ved at trænge ind. På sigt kan voksen blive kompakt, hvilket kan lede til nedsat hørelse.

Hvis du oplever nedsat hørelse og har mistanke om, at du har en blokade af ørevoks i øret; kontakt en høreklinik nær dig.