Spring til hovedindhold
Mørkhåret kvinde ser sig selv i spejlet. Hun har den ene hånd oppe ved øret og smiler.
Blog

“Normalt opgiver jeg samtaler i bilen – nu kunne vi tale sammen hele vejen”

07-10-2026 • 5 min. læst

Læs, hvordan en regnfuld tur på motorvejen viste Susanne, hvor stor forskel de nye høreapparater Oticon Reveal™ kunne gøre for hendes hverdag. 

Dagen efter jeg havde fået Oticon Reveal™ på, hentede jeg min voksne datter på Ringe Station og kørte hende til Svendborg. Normalt er det så svært for mig at føre en samtale i en bil, at jeg opgiver det på forhånd. Men min datter og jeg kunne tale sammen hele vejen! 

Også selvom regnen styrtede ned, vinduesviskerne kørte derudaf, og vi susede afsted på motorvejen i min 20 år gamle Toyota Yaris. Den kører stadig fantastisk, men er ikke ligefrem en lydløs bil! 

Min datter sad til højre for mig, og højre øre er endda mit “dårlige” øre - og alligevel kunne vi føre en samtale stort set uden gentagelser. Det var helt vildt.

Lydene er blevet blødere og mere behagelige 

I det hele taget oplever jeg, at mine omgivelser lyder anderledes, efter jeg har prøvet Oticon Reveal™. Jeg kan simpelthen høre mange flere lyde: let klirren fra mit nøglebundt, at gulvet knirker, når jeg går på det, at min regnjakke rasler let, når jeg tager den på. 

Men det er på en rar måde. Lydene er simpelthen blevet meget mere bløde og rare at lytte til. De er ikke så skarpe, som de var med mine gamle høreapparater. 

Jeg er faktisk lidt målløs over, at lydene er så meget mere behagelige. Det er virkelig en stor forbedring - især med det høretab, jeg har. Og det sjove er, at det er, som om lydene er jævnt fordelt - det er mit højre øre, der hører dårligst, men jeg føler, at lyden kommer ligeligt ind på begge sider. 

Nærbillede af mørkhåret kvindes højre øre, hvor man kan se et diskret høreapparat. Bag kvinden kan man se hendes spejlbillede.

Mere fokus på det vigtige – mindre støj 

Jeg kan virkelig mærke, at Oticon Reveal™ opfanger de vigtige lyde og dæmper de andre på en helt anden måde end mine gamle høreapparater gjorde. 

Lyde, som normalt var et helvede at høre på, for eksempel Lego- og Duplo-klodser, der vælter rundt på et gulv, er pludselig til at holde ud, fordi skarpheden ligesom er forsvundet. 

Jeg har også lagt mærke til, at lyden fra støvsugeren eller symaskinen bliver dæmpet, når jeg streamer musik i høreapparaterne. På den måde kan jeg bedre nyde musikken. 

Mere selvsikker i sociale situationer 

Da jeg fik Oticon Reveal™ på, sagde min hørespecialist hurtigt til mig: “Det er, som om du allerede virker mere selvsikker.” 

Og det er nok rigtigt. Tidligere havde jeg ofte hørt det meste af, hvad folk sagde, men jeg skulle lige tjekke med hjernen, om det var korrekt forstået og sandsynligt. Det er, som om jeg hurtigere forstår meningen nu. 

Jeg har fire voksne børn og 10 børnebørn og lever i det hele taget et meget aktivt og socialt liv. Og her er det også helt tydeligt, at jeg bedre kan høre, når vi er mange sammen. 

For eksempel var jeg for nylig til mit barnebarns 18-års fødselsdag, og der oplevede jeg, at hvis jeg bare fik en smule afstand til den mest larmende del af selskabet, kunne jeg faktisk sagtens føre en samtale, selvom der stadig var meget snak og latter i lokalet. 

Jeg endte endda med at blive længere til fødselsdagen, end jeg havde regnet med, fordi jeg faldt i snak med min svigersøns mor. 

To kvinder står i et lyst køkken og snakker. Den ene har en kop te i hånden.

Ny teknologi gør virkelig en forskel

Jeg har haft høreapparater i 20 år og har prøvet forskellige løsninger gennem tiden - også høreapparater fra det offentlige. Men jeg har ikke lyst til at gå til det offentlige igen, fordi jeg ikke er sikker på, at jeg kan få høreapparater af samme kvalitet, som jeg får hos Audika. 

Min oplevelse med Oticon Reveal™ har vist mig, hvor stor forskel den nyeste teknologi kan gøre. Jeg er faktisk stadig overrasket over, hvor meget bedre jeg nu kan høre. 

Tænk på, hvor mange mennesker, der går rundt med høreapparater, som ikke fungerer optimalt for dem, der kunne få glæde af Oticon Reveal™.

- Susanne, 75 år
Hun har brugt høreapparater i 20 år og har et kraftigt høretab. 

Billederne er modelbilleder og forestiller ikke Susanne. 

Er du blevet inspireret til at prøve Oticon Reveal™? Så klik på knappen nedenfor og bestil en tid i dit lokale Audika Hørecenter.

Jeg vil prøve Oticon Reveal™