Hvordan opstår et pludseligt høretab?
Den præcise årsag til, hvorfor man får et pludseligt høretab kan ikke forklares. Der findes dog nogle teorier som lægerne går ud fra, når det omhandler hvordan høretab forekommer. Man opdeler disse teorier i 3 kategorier:
- Udefrakommende faktorer:
Støjskader og hovedtraumer fra eksempelvis trafikulykker er nogle af mest dokumenterede årsager til et pludseligt høretab. Har man udsat sine ører for meget høj støj målt på decibelskalaen over længere tid, så vil man kunne få et pludseligt høretab. Det er sket flere gange, at unge har oplevet et pludseligt høretab efter festivaler, fordi de har stået for tæt på musikken uden at have brugt høreværn eller ørepropper.
- Sygdomsrelateret faktorer:
Nogle sygdomme som meningitis og mellemørebetændelse kan forsage høretab. Hvor meningitis er en alvorlig og potentielt livstruende sygdom, der kræver akut behandling, så er mellemørebetændelse en almindelig sygdom, der oftest går over af sig selv. Når du har en betændelsestilstand i øret, kan vævet omkring sanseorganet i øret hæve, og du kan derfor opleve et pludseligt høretab.
- Livsstilsrelaterede faktorer:
Når det kommer til livsstilsfaktorer, der kan være en medvirkende faktor til et pludseligt høretab, så er stress det, der er årsag til flest tilfælde. Derudover er andre dokumenterede faktorer: diabetes, rygning samt forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. Alle disse livsstilssygdomme, kan altså være relateret til et pludseligt høretab.
Det er vigtigt, at du får afklaring på, hvorfor du har fået et høretab, samt graden af det. Derfor skal du altid kontakte din egen læge og få en henvisning, så dit høretab kan blive behandlet.