Høreapparater og mundbind

by Audika
22-08-20

Det er for mange allerede blevet en del af hverdagen at bære mundbind. Fra lørdag den 22. august er det blevet obligatorisk at bære mundbind i den kollektive trafik i Danmark. Vi vil derfor gerne give nogle råd til høreapparatbrugere omkring, hvordan man kan bruge mundbind sammen med høreapparater. 

Se videoen herunder og læs derefter vores dygtige hørespecialisters bedste råd til brug af mundbind og høreapparater.

1. Brug mundbind, der kan bindes rundt om hovedet, så høreapparaterne ikke kommer i karambolage med elastikken.

2. Brug en elastik til at forlænge og fastgøre mundbindet bag hovedet

3. Hvis du har langt hår, sæt det gerne op

4. Tag brillerne af, inden du tager mundbindet på

5. Når du tager mundbindet af, gør det gerne et stille og sikkert sted, hvor du kan tjekke gulvet efterfølgende, hvis uheldet af tab af høreapparater skulle finde sted

6. Fjern en side ad gangen, når du tager mundet af

7. Riv aldrig hurtigt mundbindet af. Sørg altid for at holde en hånd på høreapparatet og brug den anden hånd til at fjerne samme side af mundbindet

8. Få hjælp fra en pårørende, hvis du har en i nærheden. På den måde sikrer du dig, at der er flere øjne, der ser med, og et tab af høreapparaterne derfor ikke finder sted

9. Uanset hvordan og hvornår du tager mundet af, skal du sørge for at kigge efter på gulvet og efterfølgende og mærke efter, om høreapparaterne stadig sidder på ørerne

Vi håber, at vores råd var hjælpsomme. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på 70 400 200. Vi vil også meget gerne høre fra dig, hvis du sidder inde med nogle gode tips til brug af høreapparater og mundbind.

 

0 kommentar

Comments