10 interessante facts omkring dine ører

by Audika
03-12-21

Vores ører gør det muligt for os at høre, men hvad mon ellers gør dem så specielle? 
Lad os finde ud af det!

I det indre øre findes der en fascinerende struktur, der faktisk ligner en labyrint. Man kalder denne for det vestibulære system. Der findes i dette system tre kanaler med væsker og små hårceller, der registrerer, når du bevæger hovedet – uanset om det er op og ned eller fra side til side. Så snart du bevæger hovedet, registreres det i det vestibulære system. Hver af kanalerne er placeret i forskellige vinkler, så din hjerne kan bedømme i hvilken retning, dit hoved bevæger sig. Kanalerne er således hver især ansvarlig for at identificere en specifik retning af bevægelse. 
Information, der kommer fra det vestibulære system bliver bearbejdet i hjernen og så sendt videre ud til andre organer, som har brug for informationen. Det kan blandt andet være dine øjne og muskler. Det giver os mulighed for at holde balancen og kende vores kropsposition. I nogle situationer, f.eks. på en båd, sender dine sanseorganer modstridende beskeder til hjernen. Det er grunden til, at du kan føle dig svimmel, utilpas eller have kvalme.*

Der er et gammelt sagn, der siger, at vores ører og næse er de eneste dele af vores krop, som fortsætter med at vokse gennem hele livet. Men det er nærmere en kombination af, at vi bliver ældre og tyngdekraften.* Vores ører og næse bliver i højere grad større, men det er ikke fordi, at de vokser. 
Når vi bliver ældre, ligner det, at vores ører bliver større. Det er på grund af den brusk, vi har i ørerne, som langsomt bliver nedbrudt samtidig med, at tyngdekraften medfører, at de bliver længere med årene. 

Ørevoks har et dårligt ry. Det er ikke noget, man normalt gerne vil have for meget af i ørerne. Men sandheden er, at det er en sund, neutral og essentiel del af vores ører. 
Normal produktion af ørevoks er et tegn på, at dine ører gør et godt stykke arbejde ved at gøre sig selv rene. Det er en fordel, fordi ørevoksen også hjælper med at holde ørerne fugtet og beskyttet. 

Vores ører hører stadig alle lyde omkring os, mens vi sover, selvom vi ikke er bevidste om det. Det er ørerne, der opfanger lyde, men det er hjernen, der giver mening til lydene - og hjernen sover aldrig. En sovende hjerne fortsætter med at generere neurale reaktioner på omgivende begivenheder på trods af, at den resterende del af kroppen er i hvilende tilstand.*

Øret har små nervefibre/hårceller, som ikke kun hjælper os med at holde balancen, men det hjælper os også med at høre. De delikate hårceller er meget sensitive og kan nemt tage skade. Hvis de knækker, så vokser de ikke ud igen.
Nogle af hovedårsagerne til skade på hårcellerne er overeksponering af støj, naturlig aldring og infektioner i øret. Derfor er det vigtigt at tage hånd om dine ører ved blandt andet at tage højde for ikke at være i situationer, hvor du bliver eksponeret for støj i en længere periode. Det er samtidig en god idé at være bevidst om, at hvis du er i miljøer, hvor høje lyde forekommer, så kan du med fordel bruge ørepropper.*

Der er flere ting, der kan føre til høretab. Dog er eksponering af lyd klart den største synder. 
Denne type høretab kategoriseres som sensorineuralt høretab. Høretabet kan udløses af blot en enkelt ekstraordinær og impulsiv lyd eller kontinuerlig eksponering af høje lyde over længere tid. Hvor farligt det er at befinde sig i forskellige lydmiljøer afhænger af lydniveau eller toneleje.  
Et sensorineutralt høretab kan opstår for alle i alle aldre. 

Øret er inddelt i tre dele: det ydre, mellemøret og det indre øre. I mellemøret findes et luftrum, som er forbundet med næsen og halsen via en kanal, som hedder det eustakiske rør. Her findes et specifikt lufttryk, som sørger for at holde et ensartet tryk i mellemøret og luften omkring os. Det er særligt vigtigt, når der forekommer ændringer i det ydre lufttryk, som for eksempel når vi flyver, kører i bjerge eller dykker. Når luftændringerne forekommer, vil det eustakiske rør åbne sig for enten at tage luft ind eller lukke luft ud for at regulere efter det ydre lufttryk.* Når røret åbner sig, giver det en ’poppende fornemmelse’.

Ørerne, næsen og halsen er indbyrdes forbundet. Disse områder bliver ofte betragtet som en enhed, hvorfor der også findes en læge – øre-næse-hals-læge, som kigger samlet på områderne. Det er det eustakiske rør, som forbinder alle områderne. 

En ny undersøgelse, foretaget af det engelske tidsskrift The Lancet, viser, at et høretab kan medføre risikoen for at udvikle demens.* Et moderat høretab kan faktisk tredoble risikoen for at udvikle demens. Selv et mildt høretab kan øge risikoen for kognitiv tilbagegang og demens*. Grunden til dette kan findes i hjernen, som ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt, når den ikke får nok lyd-input. Læs mere om undersøgelsen her.

Når vi har to velfungerende ører, så hjælper de os med at lokalisere, hvor lydene kommer fra. Hvis man lider af hørenedsættelse på et øre, er det svært at identificere retningen af lydene. Det er derfor vigtigt at kunne høre på begge ører for at kunne navigere rundt i sikkerhed, når man for eksempel færdes i trafikken. 
Hvis du vil blive klogere på din hørelse, så er du velkommen til at bestille en konsultation online i en af vores klinikker eller ringe til os på 70 400 200. 

1: “How Does Our Sense of Balance Work?” NCBI, IQWiG (Institute for Quality and Efficiency in Health Care), 7 Sept. 2017, www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK279394.

2: “What to Know About Nose and Ear Growth as You Age.” WebMD, 19 Mar. 2021, www.webmd.com/healthy-aging/what-to-know-about-nose-and-ear-growth-as-you-age#1.

3: Legendre, Guillaume. “Sleepers Track Informative Speech in a...” Nature Human Behaviour, 14 Jan. 2019, www.nature.com/articles/s41562-018-0502-5?utm_medium=affiliate&utm_source=commission_junction&utm_campaign=3_nsn6445_deeplink_PID100094349&

4: “Noise-Induced Hearing Loss.” NIDCD, 31 May 2019, www.nidcd.nih.gov/health/noise-induced-hearing-loss.

5: Gaihede, Michael. “Middle Ear Pressure Regulation--Complementary Active Actions of the Mastoid and the Eustachian Tube.” PubMed, June 2010, pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20393372.

6: Orgeta, V., Mukadam, N., Sommerlad, A., & Livingston, G. (2019). The Lancet Commission on Dementia Prevention, Intervention, and Care: A call for action. Irish Journal of Psychological Medicine, 36(2), 85-88. doi:10.1017/ipm.2018.4

7: Orgeta, V., Mukadam, N., Sommerlad, A., & Livingston, G. (2019). The Lancet Commission on Dementia Prevention, Intervention, and Care: A call for action. Irish Journal of Psychological Medicine, 36(2), 85-88. doi:10.1017/ipm.2018.4

 
0 kommentar

Comments