Audika holder events i hele landet
Blog

Bliv klogere på din hørelse

20-06-2023 00:00:00

Bliv klogere på din hørelse

Hos Audika er vi eksperter når det kommer til hørelse og høretab, og hver dag hjælper vi vores kunder med at høre bedre i vores mere end 40 klinikker i hele landet. Vi er passionerede og deler med glæde vores viden med andre til events og foredrag, hvor vi i øjenhøjde fortæller om hvor vigtig hørelsen reelt set er for vores sundhed - både den fysiske, men i høj grad også den psykiske. 

Vi deler vores arrangementer op i to forskellige segmenter - hørescreeninger og foredrag. Fælles for dem begge er at du møder vores eksperter i stille og rolige omgivelser, og hvor fokus er på at formidle vores erfaringer og viden på en måde hvor alle kan være med. 

Foredrag omkring hørelse og høretab

På vores foredrag tager vi os god tid til at gennemgå hvordan høretabet påvirker os, og ikke mindst vores omgivelser. For et ubehandlet høretab har ikke kun konsekvenser for os selv, men i høj grad også for vores omgivelser. Det er ofte også vores omgivelser der giver udtryk for at hørelsen ikke er hvad den har været, og her er det vigtigt at reagere på de udsagn og de tegn der viser sig når hørelsen begynder at svigte. 

Vi fortæller om hvad hørelsen betyder for din hjerne, din sundhed og livskvalitet, og hvordan teknologien konstant udvikler sig så vi kan lave bedre høreapparater. Her er det også vigtigt at understrege at bedre høreapparater ikke kun er på lydoplevelsen, men også at de er komfortable at have på i lang tid ad gangen, batterilevetid og integrationer til tilbehør. 

Derfor snakker vi også om hvordan et liv med høreapparater er, og de mange muligheder der er for at få forskellige høreapparater samt tilbehør der er med til at gøre hverdagen med høreapparater endnu nemmere. For det er en svær omvæltning, men erfaringen viser os at det er besværet værd. 

Ved vores foredrag tilbyder vi også en kort hørescreening, der kan afdække om der måske er behov for at få foretaget en rigtig høretest. 

Hørescreeninger i hele landet

Det andet ben af vores arrangementer er vores hørescreeninger som vi som sagt både foretager ved vores foredrag, men også ved enkeltstående events på apoteker i hele landet. Her møder du også vores hørekonsulenter der laver en hurtig screening af hørelsen, for at få en indikation af om der er grundlag for at lave en rigtig høreprøve. Screeningen er at godt værktøj for at be- eller afkræfte, om hørelsen er nedsat, men er ikke en endelig facitliste. 

Find vores events

Ved at følge vores Facebook side, kan du også se hvor i landet vi afholder foredrag og hørescreeninger. Hørescreeningerne er gratis at deltage i, mens foredragene afhænger af hvilken sammenhæng de bliver afholdt i. Ofte er det foreninger o.lign. der inviterer og kan være en del af et større arrangement. 

Du kan se vores aktuelle events her

Og har du et ønske om at få os ud til dit apotek, eller til din forening, så tag endelig fat i os, for vi er altid klar på en god snak.