Læs vores guide til, hvordan du passer godt på dine høreapparater - og hvad du ALDRIG skal gøre.
Når du investerer i dig selv og din livskvalitet med nye høreapparater, er det vigtigt at passe godt på dem. Dine høreapparater udsættes nemlig dagligt for alt fra støv og sved til det omskiftelige danske vejr, og derfor er regelmæssig pleje og vedligeholdelse nødvendig.
På den måde kan du også forlænge dine høreapparaters levetid og bevare deres ydeevne, så de kan glæde dig med god hørelse så længe som muligt.
Daglig vedligeholdelse og rengøring af dine høreapparater:
1. Gør dig i stand, før du tager høreapparater på
Vent med at tage dine høreapparater på, til du er færdig med at bruge makeup, parfume, aftershave, hårspray, creme, solcreme, insektafvisende midler m.m. Produkterne kan nemlig komme ind i dit høreapparat og beskadige eller tilstoppe de små komponenter.

2. Brug børsten, der følger med høreapparaterne
Børst omhyggeligt omkring de steder, hvor lyden suser ind og ud af dine høreapparater hver eneste dag.
3. Rengør dit høreapparat hver dag
Brug rengøringsmidler, der er godkendt til høreapparater eller blot en blød og fugtig (men ikke våd) klud. Se, hvordan du rengør dine høreapparater i videoen her.
4. Sluk eller sæt i opladeren, før du går i seng
- Hvis du har høreapparater med batteri, så husk at slukke for dem, inden du går i seng, for at spare på batteriet, og lad altid batteridørene stå åbne om natten.
- Hvis du har høreapparater med genopladelige batterier, skal du bare huske at sætte apparaterne i opladeren, før du går i seng. Så slukker de automatisk og tænder igen, når du tager høreapparaterne op igen næste morgen - fuldt opladte og klar til en ny dag.
Læs også: "Sådan bliver du en god lytter"
Regelmæssig rengøring og vedligeholdelse af høreapparater og deres dele:
1. Tip til skift af batterier
Hvis du har høreapparater med batteri, så skift altid batterierne over en blød overflade - f.eks. et viskestykke - så du ikke risikerer at tabe apparaterne på en hård overflade, f.eks. en hård bordplade eller et flisegulv.
2. Husk at rense ørepropper og skifte tilbehør
- Hvis du har høreapparater med støbte ørepropper med slanger, så tag propperne ud og rens dem i vand med lidt opvaskemiddel i én gang om ugen. Husk at tørre dem godt og grundigt af, inden du forbinder dem med høreapparaterne igen.
- Husk også at skifte kupler og filtre på dine høreapparater regelmæssigt. Er det særligt varmt, kan sved nemlig stoppe filtre og kupler til, hvilket gør det nødvendigt at skifte delene oftere.
3. Få nye reservedele og tilbehør i dit lokale Audika Hørecenter
Når reservedelene bliver stive, skøre eller misfarvede, kan du få nye i dit lokale Audika Hørecenter til Åben Service på alle åbningsdage. (Husk altid at tjekke åbningstider her på hjemmesiden, inden du går derned, da der kan opstå ændringer.)
Læs også: "Store, klodsede og koster en bondegård?"
Andre gode tips til dine høreapparater - og ting du ALDRIG skal gøre:
1. Pas på varme
Hold dine høreapparater væk fra direkte sollys, og lad dem f.eks. aldrig ligge i en varm bil.
2. Pas på vand
Dyp aldrig dine høreapparater i vand, og undlad at bruge dem i sauna, brusebad eller ved badning og svømning. Beskyt også dine høreapparater mod regn.
3. Tag høreapparater af før scanning
Fjern dine høreapparater før medicinske procedurer, der udnytter scanning, f.eks. CT-scanninger. Scannere i lufthavne, butiksalarmer og lignende beskadiger ikke dine høreapparater.
4. Få hjælp til genstridig ørevoks
Hvis der opbygges ørevoks på dine høreapparater eller ørepropper, og det er svært at tørre væk, skal du kontakte dit lokale Audika Hørecenter for at få hjælp.
5. Brug korrekte batterier
Brug altid kun godkendte batterier i den korrekte batteristørrelse til dine høreapparater.
6. Brug dit etui
Moderne høreapparater er meget små, og derfor er det en god idé at placere dem i et etui, når du ikke bruger dem.
7. Pas på små børn og kæledyr
Hold dine høreapparater væk fra mindre børn og hunde - små børn kan hive fat i høreapparatet, så det falder på gulvet eller bliver beskadiget, og det er sket, at menneskets bedste ven endda har spist et høreapparat ...
Læs også: "Sund hørelse hjælper med at holde din hjerne skarp"
Har du spørgsmål til vedligeholdelse og rengøring af dit høreapparat?
Hvis du har spørgsmål til rengøring og vedligeholdelse af dine høreapparater eller måske er i tvivl om, hvordan du skifter filtre og domes, kan du finde hjælp og inspiration i vores mange vejledningsvideoer.
Du kan også kigge forbi dit lokale Audika Hørecenter til Åben Service på alle åbningsdage eller kontakte vores Kundecenter på 70 400 200 (mandag til torsdag kl. 08.00-18.00 og fredag kl. 08.00-17.00).
PS: Er du i tvivl, om du hører, som du burde? Så bestil en gratis høretest i dit lokale Audika Hørecenter - klik på knappen nedenfor.


