Nyhed - Oticon Real™
Det er ikke hver dag at Oticon lancerer et nyt høreapparat, men i starten af februar 2023 kom nyheden Oticon Real™ - et høreapparat med banebrydende teknologi og komfort i verdensklasse. Det nye høreapparat tilpasser sig omgående forandringer takket være den integrerede intelligens, og giver dermed en komplet lydoplevelse.
Nyt høreapparat fra Oticon
Oticon er et af verdens førende firmaer når det kommer til høreapparater, og kvaliteten er altid i top - både når det kommer til byggekvalitet, funktioner og selvfølgelig også lyd. Oticon Real™ er også spækket med en række tekniske løsninger der bidrager til en endnu bedre høreoplevelse hos brugerne. En af hjørnestenene i udviklingen har været samspillet mellem ørerne og hjernen, som er et af de vigtigste parametre for at sikre en god høreoplevelse. Det er ørerne der opfanger lyd, men det er hjernen der får lyden til at give mening. Det betyder også at jo mere information hjernen har adgang til, jo bedre kan den afkode og afhjælpe lyden. I stedet for kun at give hjernen adgang til specifikke lyde, som er tilfældet i traditionelle høreapparater, så giver Oticon Real™ adgang til det fulde lydbillede. Det har også den fordel at hjernen skal bruge mindre energi på at behandle og analysere det den får ind, fordi den simpelthen får et større udsnit af lyde, hvilket giver overskud i hverdagen for brugerne.
Især når det kommer til vind- og kontaktstøj er det nye høreapparat i en liga for sig, og er det første af sin slags. Det betyder at lyden af at skrive på et tastatur, lyden når man tager briller på, eller når man bevæger sig i blæsevejr, bliver håndteret på en måde som gør det langt mere komfortabelt for brugeren.
Du kan læse mere om Oticon Real™ her.
Tilslut høreapparatet til telefonen, fjernsynet m.m.
Som pårørende opdager man som oftest høretab hos de nærmeste ved at de skruer højt op for fjernsynet, og måske har svært ved at høre hvad der bliver sagt i telefonen. Med moderne høreapparater bliver teknologierne udnyttet til fulde, og Oticon Real™ er selvfølgelig ingen undtagelse.
Opkobling til iPhone og iPad er super nemt, så lyden kommer direkte ind i høreapparater, og med Oticons TV adapter kan lyden fra fjernsynet eller andre devices streames direkte - så det er slut med at skrue op for fjernsynet.
Det er også muligt at forbinde en partnermikrofon via ConnectClip for at streame stemmer lige til høreapparater, hvilket kan være genialt hvis man f.eks. er til et foredrag, møde eller lignende.
Oticon Companinon app
Med lanceringen af Oticon Real™ kommer der samtidig en ny app - Oticon Companion, som giver adgang til nem betjening af høreapparaterne og online rådgivning med en hørespecialist. Brugerne får direkte adgang til at lave mindre justeringer af deres høreapparater og selv tilslutte og frakoble enheder. Appen kan endda hjælpe med at finde høreapparaterne hvis de er blevet væk.
Det er med andre ord ikke blevet nemmere at have høreapparat, og det er selvfølgelig også altid en mulighed at komme ind i din lokale Audika høreklinik og få vejledning og hjælp til opsætning og små justeringer.
Reservedele, reparation, filtre og garanti
Hos Audika forhandler vi høreapparater fra Oticon fordi vi ved at de laver nogle af verdens bedste høreapparater, men selvfølgelig kan selv det bedste gå i stykker. Vi hjælper altid til hvis dine høreapparater skal have en reparation, hvis de trænger til nye reservedele, filtrene skal udskiftes og meget mere. Vi har over 40 klinikker i Jylland, på Sjælland, Fyn og Bornholm, så selv hvis du er på farten og dine høreapparater driller, så er det ofte nemt at finde en Audika klinik nær dig.
Du kan læse mere om fordelene ved at købe dine høreapparater hos Audika her.