Spring til hovedindhold
Moden mand med lyst/gråligt hår og skæg ses med siden til i et indendørs miljø, en stue. Han smiler. I baggrunden kan man se to mindre børn lege på gulvet.
Blog

Pas på din hørelse, mand!

03-06-2026 • 5 min. læst

Langt flere mænd end kvinder har problemer med hørelsen. Læs hvorfor, og få gode råd til, hvordan man(d) passer på hørelsen.   

Undersøgelser viser gang på gang, at mænd hører dårligere end kvinder. Næsten hver tredje mand i alderen 50-64 år har en hørenedsættelse, mens det kun er hver femte kvinde. 

Forskning peger også på, at mænd får problemer med deres hørelse i en tidligere alder, og at de generelt får sværere grader af hørenedsættelse.  

Og konsekvenserne er alvorlige. Høretab er nemlig en medvirkende faktor til både førtidspension og arbejdsløshed - og øger også risikoen for stress og depression.

Derudover kommer de personlige, sociale og sundhedsmæssige konsekvenser, som det har for alle de mænd, der går rundt med et ubehandlet høretab.

Men hvordan kan det egentlig være, at mænd har større risiko for at få problemer med hørelsen? Her får du 3 grunde, at mænds hørelse er mere udsat: 

1. Mænds hørelse er oftere på “overarbejde” 

Flere mænd end kvinder er udsat for støj på deres arbejdsplads. Det skyldes, at mænd stadig i højere grad arbejder inden for industrien, på byggepladser og lignende, hvor støjniveauet er højt. Mænd er også i overtal i musikbranchen, hvor over 70 procent af alle udøvende musikere er af hankøn. 

Daglig støj kan medføre både høretab og tinnitus. Og støjbelastning er stadig udbredt på danske arbejdspladser, hvilket blandt andet viser sig ved, at høretab er en meget hyppigt anmeldt sygdom til Arbejdsmarkeds Erhvervssikring. 

I dag er der heldigvis et langt større fokus på at beskytte hørelsen med avancerede og specialfremstillede høreværn, støjafskærmning og regelmæssige pauser end tidligere. 

Modent par går tur i en by. Manden ser på kvinden, som smiler. 

2. Mænds fritidsinteresser er mere larmende 

Hvor mænds høreskader tidligere især var relateret til arbejdspladsen, er det i dag særligt fritidsinteresserne, der belaster hørelsen. 

For eksempel går flere mænd end kvinder på jagt, kører motorcykel, bruger larmende maskiner og har andre støjende hobbyer, hvor de ikke nødvendigvis husker at beskytte deres hørelse. 

Læs også: "Sådan bliver du en god lytter"

3. Flere mænd har aftjent værnepligt 

Den 1. juli 2025 blev der indført fuld ligestillet værnepligt for både mænd og kvinder – men indtil da var der kun værnepligt for mænd. 

Derfor har flere mænd end kvinder gennem tiden aftjent militærtjeneste, hvor de kan have været udsat for meget støj i forbindelse med øvelser, skydetræning og udsendelser til krigsområder. 

Den intense støj, som er en uundgåelig del af forsvarets opgaver, kan medføre akutte høreskader og tinnitus, men går vi få årtier tilbage i tiden, var der ikke nødvendigvis høreværn eller fokus på høreskader. 

I dag har Forsvaret opgraderet deres udstyr for at minimere risikoen for høreskader og har også indført faste procedurer for udredning og erstatning. 

Sådan passer man(d) på sin hørelse

Så hvad kan du gøre, hvis du er mand og gerne vil passe på din hørelse? Først og fremmest handler det om at beskytte din hørelse med høreværn - især hvis du er udsat for støj på din arbejdsplads eller har en larmende hobby som jagt eller motorcykler. 

Her er det vigtigt at vide, at høreværn ikke længere bare er et par gammeldags “hørebøffer” fra byggemarkedet. I dag kan du få formstøbte høreværn, der passer perfekt til netop dit øre og er specialdesignet til at beskytte din hørelse i et særligt miljø - for eksempel mod pludselige høje lyde, når du er på jagt. 

Læs også: "Store, klodsede og koster en bondegård?"

Moden mand nyder solen udenfor med lukkede øjne og et smil på læben. 

Tag dit første skridt mod en bedre hørelse

Første skridt er at beskytte din hørelse - næste skridt er at tage hånd om et eventuelt høretab. Så hvis du går rundt og er i tvivl, om du hører, som du burde, så få tjekket din hørelse. 

I Audika tilbyder vi altid en gratis høretest og mulighed for at prøve et sæt valgfri høreapparater i op til 30 dage - gratis og uforpligtende. Det kan for eksempel være modeller som Oticon Zeal™, som er både diskrete og behagelige at have på og fulde af den nyeste teknologi. 

Mand holder Oticon Zeal-høreapparat frem mod beskueren.  

Bestil en gratis høretest i dit lokale Audika Hørecenter - klik på knappen nedenfor. 

Bestil en GRATIS høretest