Audika har åbnet nyt hørecenter i Horsens

by Audika
01-09-21

Nu har borgerne i og omkring Horsens bedre mulighed for at styr på hørelsen. Det har de, fordi den Oticon-certificerede hørecenterkæde Audika, der har 28 hørecentre fordelt i hele landet, har åbnet sit første hørecenter i hjertet af Horsens på Allégade 1h - tæt på Horsens Centrum. I spidsen for den nye butik står den 32-årige hørespecialist Sofie Hindsgaul, der hjælper borgerne i Horsens og omegn, der døjer med nedsat hørelse.

”Vi er rigtig glade for at have Sofie tilknyttet som hørespecialist i vores nye hørecenter i Horsens. Sofie er både en dygtig hørespecialist og et empatisk menneske med fokus på kundens behov. Det er værdier, vi vægter utrolig højt, og jeg er sikker på, at hun er den rigtige til at skabe en god og tryg oplevelse for vores kunder,” siger Niels B. Hansen, der er regionschef hos Audika.

Sofie Hindsgaul udtaler selv: ”Det er en stor oplevelse at være med til at starte et helt nyt hørecenter op. I Audika vægter vi omsorg for det enkelte menneske utrolig højt, og det er noget jeg glæder mig til at udleve her i Horsens. Her er min opgave at yde den rette høreapparatbehandling gennem faglig og kompetent rådgivning, den nyeste teknologi og selvfølgelig god service,” siger Sofie Hindsgaul, ny hørespecialist hos Audika i Horsens. 

Hver sjette dansker døjer med nedsat hørelse

I Horsens skal Sofie Hindsgaul hjælpe med at øge livskvaliteten og gøre en forskel for de mange danskere, der lider af nedsat hørelse. Ifølge tal fra Høreforeningen lider hver sjette dansker af nedsat hørelse, og næsten halvdelen af alle danskere over 50 år har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, hvis der er støj i baggrunden. 

Der er derfor god grund til at lægge vejen forbi det nye hørecenter på Allégade til en uforpligtende snak med den nye hørespecialist om høretab generelt og de negative konsekvenser, som ubehandlet høretab kan have for både helbred, karriere og ens sociale sundhed. 

”Nedsat hørelse og ubehandlet høretab er et stort problem for rigtig mange danskere. For at hjælpe flest mennesker til at høre bedre har vi sørget for, at det nye hørecenter i Horsens bliver et af vores mest moderne hørecentre med den nyeste teknologi, det nyeste udstyr og markedets bedste produkter,”
siger Niels B. Hansen. 

Læs mere i Horsens ugeavis her: https://ugeavisen.dk/horsensposten/artikel/ny-h%C3%B8recenter-i-horsens-hver-sjette-dansker-har-problemer-med-h%C3%B8relsen

 
0 kommentar

Comments