Nu kan Jens igen nyde at spille og lytte til musik

by Audika
08-03-22

Pensionist og fritidsmusiker, Jens Lindby Sørensen, 70 år og fra Vilsund, har netop fået sine første høreapparater, Oticon More, hos Audika Hørecenter. Han fik samtidig indlagt Oticons nye musikprogram, MyMusic, i sine høreapparater, som han kan tænde og slukke via en app på sin iPhone.

 - "De her høreapparater og ikke mindst det nye musikprogram er det bedste, der er sket for mig. Nu kan jeg høre TV uden at skrue op, følge med i samtaler, høre alle lyde omkring mig og igen nyde musik. Både den musik, jeg selv spiller, og den musik, jeg lytter til. Helt fantastisk", siger Jens Lindby Sørensen.

 Han har spillet musik siden han var 10 år, hvor han spillede trompet i Thisted Garden. I sit voksne liv har han som fritidsmusiker spillet i forskellige bands på trompet og keyboard, og for et halvt års tid siden indspillede han sin egen CD – og hans musik blev hurtigt populært på Dktoppen. Så det at kunne nyde musik med alle nuancer betyder meget for ham.

Oticons musikprogram MyMusic behandler musik på en helt ny måde via avanceret teknik, der er udviklet i samarbejde med musikere. Programmet behandler detaljer i musik på en ny måde, hvor alle nuancer kommer med og brugeren får den gode lydopfattelse af musik uanset, om man streamer eller oplever musik live.

Jens Lindby Sørensen har nedsat hørelse på begge ører og tinnitus. Det skyldes dels, at han har siddet tæt på højttalere som fritidsmusiker og dels, at han som murer har arbejdet meget med en støjende vinkelsliber.

 - "Familien var begyndt at stikke til mig, fordi jeg skruede op for TV og ikke kunne følge med i samtaler. Det var også begyndt at blive et handicap i forhold til min musik. For jeg kunne ikke høre, hvad jeg selv spillede så at sige – og jeg havde også svært ved at høre, hvad publikum sagde til mig," forklarer han.

Så i sommer bestilte han tid hos Audika Hørecenter. Nu skulle der gøres noget. Det var hørespecialist Sanem Tandogan, som tog imod ham.

- "De her høreapparater, som Sanem fik lavet til mig, er alle pengene værd. Og jeg kan kun anbefale Audika Hørecenter og de her nye Oticon høreapparater til alle. Der var ingen ventetid, da jeg bestilte tid, og jeg fik den bedste behandling og rådgivning af Sanem. Det eneste, jeg ærgrer mig over er, at jeg ikke henvendte mig hos Audika Hørecenter noget tidligere", siger Jens og fortsætter:

 - "Sanem justerede høreapparaterne én gang, og så sad den i skabet. Hun gav sig tid til at lytte til mine behov og gav en kompetent service. Toppoint fra mig. Og med de nye høreapparater er min tinnitus blevet mere tålelig."

Efter Jens har fået høreapparater, har han igen fået øre for musikken. Hans begejstring for de små høreapparater har selvfølgelig også udmyntet sig i musikken. Han har nemlig lavet en sang, som hylder dem. Du kan høre sangen her.  

 
0 kommentar

Comments