Væske i mellemøret
Det menneskelige øre består grundlæggende af tre dele: det ydre øre, mellemøret og det indre øre.
Vi hører ved, at lydbølger bevæger sig gennem det ydre øre. Vibrationerne rammer trommehinden, som derefter sætter mellemørets små knogler i bevægelse og sender vibrationerne videre til det indre øre. Det indre øre er et væskefyldt system, der kaldes cochlea (sneglen). Herfra sendes signalerne videre gennem hørenerven og videre til hjernen, som fortolker lydene.
Når man får væske i mellemøret (på engelsk kendt som "Glue ear" eller "klisterøre"), ophobes der tyktflydende væske i mellemørets luftfyldte rum. Det latinske navn er sekretorisk otitis media.
Væske i mellemøret opstår ofte, når der er dysfunktion i det eustakiske rør eller betændelse i øret. Det kan også udvikle sig som følge af en øreinfektion, og tilstanden ses langt hyppigere hos børn end hos voksne. Mellemøret er normalt et luftfyldt rum, men ved væske i mellemøret fyldes dette rum med en tyktflydende væske. Det kan begrænse mellemørets bevægelighed og ofte føre til midlertidigt høretab.
Væske i mellemøret kan påvirke det ene eller begge ører på samme tid. Tilstanden kan ofte rette sig selv over tid – typisk inden for cirka tre måneder – men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at søge yderligere hjælp hos egen læge.
Hvilke symptomer er vigtige at være opmærksom på?
Væske i mellemøret kan give symptomer som:
- En følelse af tryk, klukken eller ørepine
- Tinnitus – en ringen eller summen for ørerne
- Vanskeligheder ved at høre daglige lyde og samtaler
Hvis du har mistanke om, at en pårørende eller et barn kan have væske i mellemøret, kan du være opmærksom på følgende tegn:
- Misforstår personen dig?
- Taler personen højere end normalt?
- Beder personen ofte om gentagelser?
- Skruer personen op for radio og/eller tv?
- Virker personens balance ustabil?
Hos børn bør man især være opmærksom på sproget, da længerevarende klisterøre kan påvirke sprogudviklingen.
Sådan stiller en læge eller hørespecialist diagnosen væske i mellemøret:
Hvis din læge har mistanke om eller konstaterer væske i mellemøret, kan der være en kort periode, hvor man afventer for at se, om symptomerne forsvinder af sig selv. Hvis der ikke sker forbedring, kan lægen henvise til audiologisk undersøgelse for en mere detaljeret vurdering.
En hørespecialist vil typisk:
Foretage en otoskopi
Her undersøges ydre øre, øregang og trommehinde med et otoskop eller videootoskop.
Udføre tympanometri
Denne test måler trykket i mellemøret og giver en stærk indikation af, om der er væske i mellemøret.
Foretage en høreprøve (Pure Tone Audiometri)
Denne test måler hørelsen ved forskellige frekvenser og styrker.
Resultaterne fra disse undersøgelser viser, om der er behov for yderligere vurdering hos en øre-næse-hals-specialist (ØNH). En ØNH-læge kan eksempelvis tilbyde behandling med dræn (grommets), hvis er langvarigt eller påvirker hørelsen betydeligt.
I Alt om øresundhed finder du gode råd og brugbar information om følgende emner: ørevoks, dysfunktion af det eustakiske rør, labyrinthitis, Menières sygdom, øregangsbetændelse, øreinfektion, ørekløe, ørerens, otosklerose, presbyacusis (alderbetinget høretab), pulserende tinnitus, sprængt trommehinde, væske i mellemøret og væske i ørerne.